Kære medlem i DRK Region Nordjylland,
Den nye regionsledelse er i fuld gang med at arbejde på alle de input, vi har modtaget, dels fra årsmødet, dels via direkte henvendelser og dels fra alle de input, vi hver især har fået rundt om i regionen. Tak for alle disse input.
Udover arbejdet med at gendanne de forskellige udvalg, har vi haft fokus på den feedback, vi har modtaget i dialogen omkring bredden som vi oplever, fylder rigtig meget på træningspladserne og i regionen generelt. Som det første har vi været i dialog med bestyrelsen for at få klarhed over klubbens definition på bredden.
DRK´s formålsparagraf siger bl.a.;
§3
KLUBBENS FORMÅL
Det er DRKs formål i samarbejde med DKK og i overensstemmelse med dennes formål
og internationale forpligtelser at:
a) fremme avl og anvendelse af retrievere, der er i besiddelse af de jagt-, eksteriør og temperamentsmæssige kvaliteter, der er kendetegnende for den enkelte retrieverrace.
Dette er fra bestyrelsens side yderligere defineret som de grene af hundesporten, hvor retrieverens medførte egenskaber er i fokus som eks. sporarbejde og nosework.
Det er regionsledelsens hensigt at leve op til både klubbens formålsparagraf og bestyrelsens definition så vidt det er muligt. Dette kræver ressourcer og engagement fra regionens medlemmer for at komme i mål.
V har i regionsledelsen besluttet at påbegynde arbejdet med at etablere yderligere to udvalg, herunder spor- og bredde udvalg. Mere herom i særskilte opslag.
Man vil også opleve nogle opdateringer rundt omkring på klubbens hjemmeside med bl.a. henvisninger til vedtægter og kommissorier for de enkelte udvalg.
Endnu engang tak for input til regionsledelsen.
”Lad os spille hinanden gode”
Mvh
Regionsledelsen