Holdet er for hunde, der har endnu ikke er introduceret for duft.
Nosework er en sjov aktivitet for hunde og førere, men kan også dyrkes som konkurrence, hvor hunden skal identificere tre dufte.
Gennem træningen motiverer og øger vi hundens
jagtinstinkt. Træningen stimulerer hunden både mentalt og fysisk - derudover er
det en sjov aktivitet for hund og fører.
Sensitive hunde, hyper aktive hunde og hunde med
nedsat fysisk formåen kan have stort udbytte af træningen. Hvis du bare gerne vil
opnå en god kontakt og samtidig havde det sjovt med din hund, er
træningen også helt ideel.
Træningen kræver ikke stor fysisk
udfoldelse af hunden og kan derfor også være super god, hvis hunden har pådraget
sig en eller anden skade, så den ikke kan klare det pres, som f.eks.
apporterings-/jagt-/sportræning kræver.
Det er primært hundens lugtesans, der trænes og det
kan komme jagthunden til gode i søgen efter vildt eller dummyer.
Ud over ovenstående er det let at træne og ikke
nødvendigvis særlig tidskrævende. Du kan såmænd også klare det i de
mørke måneder af året selv om du kommer hjem sidst på eftermiddagen. For træningen
kræver ikke hverken dagslys eller store arealer.
Målet er at opbygge hundens motivation,
selvstændighed, fokus på opgaven og arbejdsintensitet.
Træningen bygger på hundens naturlige instinkter,
og er ikke et lydighedskursus. Der arbejdes altid med én hund af gangen og alle
hunde skal være i snor.
Nosework er for alle hunde og førere.
Tæver i løbetid er også velkomne.
Medbring rigelig med lækre guffer og line på ca. 3
m.
VI GLÆDER OS TIL AT TRÆNE MED DIG!
Region Nordjylland er en region under Dansk Retriever Klub.
Betalinger til DRK Region Nordjylland:
Reg.nr.: 3243 Konto.nr.: 3260067494
MobilePay: 245015
© 2025 DRK Region Nordjylland. All rights reserved.