Ønsker du at træne lydighed med din hund men ikke kan se dig selv i vores prøve system,
så er holdet unghundelydighed noget for dig.
Her arbejder vi med nogle af de samme lydighedselementer som der er i brugsprøvetræningen.
Træningen har til formål at give føreren redskaber til at lære hunden øvelser hvor man i fællesskab arbejder på lydighed og samarbejde. Målet er en lydig unghund, som forstår førerens signaler, og som føler sig tryg ved relationen mellem hund og fører.
Al træning foregår gennem motivation og positiv forstærkning.
Skulle du på et tidspunkt få lyst til at prøve kræfter med vores prøvesystem, er det muligt at skifte til et brugsprøvehold, for derigennem at få adgang til prøvesystemet.
Ønsker du at tilmelde dig dette træningshold i Region Nordjylland, kræver det blot at din hund er minimum 6 mdr. gammel.
Eksempler på øvelser
• Basis lydighed
• Kontakt øvelser
• Fri ved fod/ Lineføring
• Apportering/ Tilbagesendinger
• Introduktion til skud/ vand
Du skal medbringe
• Fløjte
• Retrieverline